POLARS HISTORIE

I 1975 opstod idéen om bærbare pulsmålere på en langrends løjpe. På det tidspunkt fandtes der ingen måde at måle pulsen nøjagtigt på under træning. Blot et år senere blev POLAR grundlagt i nærheden af byen Oulu, i Finland – en egn, der er berømt for sin teknologiske forskning og er omgivet af nogle af Europas mest udfordrende miljøer. Området blev hurtigt anset for at være den perfekte ramme til at afprøve virksomhedens pionerudstyr til det yderste.

I 1979 indleverede POLAR deres første patent på trådløs pulsmåling, og i 1982 lancerede de den første trådløse bærbare pulsmåler nogensinde og ændrede hermed for altid den måde, atleter træner på. 30 år efter dette første inspirerende øjeblik tilbyder POLAR nu det mest omfattende produktudvalg inden for industrien. Lige fra grundlæggende modeller, der hjælper med at motivere og informere begyndere og personer, der træner jævnligt, helt til komplette træningssystemer til verdensmestre inden for en lang række discipliner.

Polars Historie